Arrangør: Vinderup Cykelklub
Løbsleder: Anders Toft
Informationskort
Se kort nederst på siden for placering af parkering, indskrivning, ryttermøde, start, mål og forplejning.
Parkering
Der kan parkeres i brandbæltet og på de indrettede p-pladser. Det ses gerne, at der ikke parkeres til gene for den øvrige trafik, kom derfor i god tid.
Eftertilmelding
Eftertilmelding er muligt online på Sportstiming indtil torsdag før løbsdag. Pris kr. 150,-
........ og i skoven på løbsdagen. Pris kr. 175,-
Ruten
Ruten er er ikke identisk med tidligere. Den er cirka 6,5 kilometer lang. Ruten vil være en udfordring for alle. Der vil være dropzone til affald. BRUG DENNE!! Hvis du bliver opdaget som skovsvin bliver du diskvalificeret.
Vi forventer at de hurtigste kan køre ruten på cirka 22 minutter, alt efter vejret på den pågældende dag. Der er 160 højdemeter pr. omgang. For alle klasser er ruten udfordrende og teknisk. Det er svært at overhale, så vis hensyn.
Ryttermøde
Ved start kl. 9:55
Startprocedure
Kl. 10:00: Start Senior
Kl. 10:02: Start H40
Kl. 10:04: Start H50
Kl. 10:06: Start Damer, U15 og Motion
Forplejning
Der vil efter løbet blive serveret suppe og mulighed for at købe sodavand til 10 kr. Vi vil gerne opfordre til at så mange som muligt bliver efter løbet og nyder en gang suppe samt det sociale aspekt ved at deltage i Vestjysk MTB Cup. Derudover opfordrer vi selvfølgelig til at bakke op om kåringen af vinderne i de respektive klasser, samt have mulighed for at vinde en af de mange lodtrækningspræmier, hvilket kræver fysisk tilstedeværelse. Der vil ikke være mulighed for at komme indendørs, så sørg for fornuftig påklædning.
Omklædning
Der er ikke mulighed for anden omklædning end den "fri natur". Der er ingen toiletter.
Rundvisning
Der tilbydes ikke rundvisning på ruten, men man er selvfølgelig velkommen til at komme så tidligt, at man kan nå en omgang på den opmærkede rute på selve løbsdagen.